”SPEJDERSKRÅ’R” OG PÆNE PIGER DET DANSKE PIGESPEJDERKORPS OG DETS KVINDEOPFATTELSE 1918-1939  CHRISTIAN TOLSTRUP JENSEN INDLEDNING 40 kilometer, otte timer: Tag med Det Danske Pigespejderkorps (DDP) anno 1922 på vandretur. Dét havde man ikke set før for piger, men spejderbevægelsen var også noget helt nyt, og en pigespejderbevægelse var endda knap nok of?icielt opstået. Men denne nye ungdomsbevægelse skulle vise sig livskraftig og udviklede i forbindelse med dens etablering i byerne fra 1918-1938 en klar mission for medlemmerne frem mod selvstændighed. Det delte den mere eller mindre med andre kvindebevægelser i mellemkrigstidens samfund, der også fandt, at pigerne i byen var lidt for stille.1 Spørgsmålet i denne artikel er, hvordan pigespejdernes kvindeideal passede ind i den mosaik af foreninger, der diskuterede for og imod det patriarkalske familieideal i mellemkrigstiden, der introduceres i artiklens begyndelse. Det åbner for en diskussion af forholdet mellem pigespejderbevægelsen i DDP og dets maskuline baggrund og det dominerende borgerlige kvindeideal og udvalgte øvrige kvindeorganisationer, såsom Dansk Kvindesamfund og Kristelig Forening for Unge Kvinder (KFUK), der i 1919 startede et konkurrerende spejderkorps. En ting er pigespejderbevægelsens of?icielle holdning som organisation, en anden ting er, hvad dens medlemmer mente. Som vi skal se bl.a. af medlemmernes beretninger, nedfældet i deres patruljedagbøger, var det ikke alle medlemmer, der sluttede aktivt op om de of?icielle retningslinjer. En vigtig teoretisk inspiration i struktureringen af analysen har været den svenske historiker og kønsforsker Yvonne Hirdmans tre planer for kommunikation, eller man kunne også sige konstruktion af et kønsbillede inden for hendes såkaldte genussystem i samfundet. De tre planer de?inerer kønsforholdene ud fra henholdsvis: kulturel overlevering (f.eks. idealtypiske tanke?igurer om køn i historien), den sociale integration (f.eks. en kønnet arbejdsdeling mellem husmoder- og forsørgerrollen) og ’socialiseringen’ (den direkte læring om kønnets rolle, 1 Spejderbevægelsen var primært et byfænomen, og landfamiliemønstret gik i perioden mod et sammenfald med byen. Romme: ’Pigespejderliv’, 186. Mørch: Danmarkshistorie, 348; Rosenbeck: Kvindekøn, 251-252.