HARALD MED TROMPETEN GENSIDIG PÅVIRKNING MELLEM GENERATIONER I 40 PLEJEFAMILIER OMKRING 1900  ANNETTE ØSTERGAARD SCHULTZ Den norske historiker Edvard Bull søgte i 1970 ved Den Norske Historiske Forenings 100 års jubilæum at angive en linje i fremtidens historieforskning: Det var på tide at give de anonyme grupper ret til en fortid, mente han. Han pegede i den forbindelse på, at forholdet mellem generationerne var et af de mest centrale historiske fænomener: ”Samfunnsutvikling – selve ”den historiske utvikling” – kunne jo ikke foregå uten en stadig overføring av erfaringer og hele samlivsmønstre fra Slektsledd til Slektsledd.” Siden har ikke mindst Bulls landsmand, Ellen Schrumpf, beskrevet overførslen af erfaringer i forbindelse med børns industriarbejde i to norske lokalsamfund 1850-19101 og gennem materialiteten og kulturen i et arbejdermiljø i Oslo.2 I denne artikel undersøges barnets aktive rolle i generationsoverførslen. Denne rolle må efter min mening inddrages for helt at kunne forstå, hvordan generationsoverførsel fører til samfundsudvikling. Antagelsen er, at det (også) er med barnets og den unges modtagelse, bearbejdning og tilpasning af overførte erfaringer, at moral, viden og livsopfattelse udvikles til mødet med morgendagens samfund. Det er samtidig antagelsen, at børn ikke kun påvirkes af, men også på- virker de voksne, som omgiver dem. Det materiale, undersøgelsen bygger på, er 40 ”levnedsskildringer” af børn, anbragt i pleje af Vejle-afdelingen af Kristelig Forening for vildfarende Børns Redning i perioden 1898-1903. Børnene var som regel i alderen 10-16 år, når de blev anbragt, og de blev fulgt, til de var 18. De ”vildfarende” børn, som regel fra byen, blev anbragt i plejehjem på landet. Her skulle de genopdrages og retledes med henblik på at blive gode samfundsborgere. I modsætning til ”normal” opdragelse – den som skete uden for myndigheders og foreningers opsyn – blev børnenes fremgang her ført til protokols. Men det var ikke kun fremgangen, der blev noteret. Stambogen blev brugt til løbende at evaluere plejeforholdet, og børnenes forskellige reaktioner på deres nye miljø og mødet med genopdragelsen fremgår af protokollen. Stambogen forekommer derfor i udgangspunktet som en god kilde til at beskrive, hvor heldigt eller uheldigt generationsoverførsler kunne ?inde sted om1 Schrumpf: Barnearbeid. Bull-citatet ovenfor er også fra Schrumpf: Barnearbeid,. 3. 2 Schrumpf: ’En tredje vending’.