INSTITUTIONEL STAGNATION I HERTUGDØMMET SLESVIG 1840-1860  THOMAS CLAUSEN INDLEDNING Nærværende artikel omhandler udviklingen i de institutionelle strukturer – eller rammevilkår – for næringsdrift i hertugdømmet Slesvig i midten af 1800-tallet med fokus på tidsrummet 1840-1860. Analysen tager udgangspunkt i ?ire udvalgte aspekter af rammevilkårene samt to hovedaktørgrupper med mulighed for at påvirke institutionernes udformning. Undersøgelsen koncentrerer sig om byerhvervene, nærmere betegnet håndværk, handel, industri og søfart, mens næ- ringsdrift i landdistrikterne alene inddrages i det omfang, denne havde betydning for byerhvervenes virke. Artiklen opererer hovedsagelig på makroniveau og går ikke i detaljer med enkelte brancher eller geogra?iske lokaliteter. Den sideløbende, men afgjort ikke parallelle, udvikling i kongeriget holdes op mod erhvervsbetingelserne i Slesvig, uden at der dog er tale om systematisk komparation i metodisk forstand. Det sker for at underbygge artiklens hovedpointe, nemlig at der skete en relativ stagnation i udviklingen af de institutionelle rammer i hertugdømmet, hvad der hæmmede byerhvervenes udviklingspotentiale. Den ofte fremsatte påstand, at Slesvig endnu omkring 1864 økonomisk set var placeret mellem et mindre udviklet kongerige og et mere avanceret Holsten, udfordres således af dette studie.1 Fremstillingen argumenterer desuden for, at selve Treårskrigen, foruden dens baggrund og eftervirkninger, i højere grad end hidtil erkendt ?ik negativ betydning for den videre økonomiske situation i hertugdømmet. Byerhvervenes udvikling i Slesvig i midten af 1800-tallet er forholdsvis grundigt behandlet i forskningslitteraturen. Hovedvægten har ligget på industriens og, i mindre grad, håndværkets forhold, mens søfarten og især handlen har været mere forsømte emner.2 Studierne er overvejende foregået inden for en kvantitativ undersøgelsesramme med samtidens statistiske opgørelser som det dominerende kildemateriale. I forhold til en sammenligning med kongeriget gælder, at der ikke ?indes et dækkende og ubrudt statistisk grundlag til systematisk at sammenligne de økonomiske forhold i de to dele af monarkiet mellem 1840 og 1860. Forsøg på mere teoretisk funderede fortolkninger af byerhvervenes forhold er med 1 Lind: Byerhvervenes, 387; Hansen: ’Slesvigske erhvervsforhold’, 11. 2 Lind: Byerhvervenes; Harsberg: Træk; Albrecht: Gewerbe Flensburgs; Hansen: ’tidlige industrialisering’; Nielsen: industriens vej; Jürgen Brockstedt: ’Frühindustrialisierung’.