FASCISMENS KULTURELLE NYORDNING Benjamin G. Martin: The Nazi-Fascist New Order for European Culture Havard University Press 2016, 370 s. Hvordan kan man undersøge fascismen, og hvorvidt tilfører det ny viden til den kolossale mængde af forskningslitteratur om det tyske og det italienske fascistiske regime? Det giver Benjamin G. Martin et bud på med bogen The Nazi-Fascist New Order for European Culture (2016). Som titlen signalerer, er der tale om en kulturhistorisk undersøgelse af den tyske nationalsocialisme og den italienske fascismes bestræbelse på at nyordne det europæiske kulturliv i perioden 1933- 1945. Hermed viderefører Martin arven fra George Mosse, der i årtier viste erkendelsesgevinsten ved at undersøge fascismen igennem en kulturhistorisk linse.1 Især i forordet til essaysamlingen The Fascist Revolution (1999) argumenterede Mosse eksplicit for den kulturhistoriske analyse frem for traditionelle tilgange til fascismen som for eksempel sociologiske og økonomiske studier.2 Mosse anerkendte ganske vist, at der kan være økonomiske og sociale forklaringer på fascismens succes.3 Imidlertid insisterede han på, at fascismens folkelige appel og magt kun kan begribes ved at analysere fascismens selvrepræsentation som kulturel nationalistisk højre-revolutionær bevægelse. Netop interessen for at belyse fascismens konsolidering af sit magtgrundlag med kulturel blød magt har Martin tilfælles med Mosse. Imidlertid er det analytiske greb et andet. Til forskel fra Mosse, der analyserede fascismens æstetiske virkemidler og udtryksformer, er Martins undersøgelse rettet mod et kulturelt organisatorisk niveau. Det organisatoriske fokus skyldes Martins tese, som fremsættes på bogens første side: At det tyske nationalsocialistiske og det italienske fascistiske regime via kulturelle institutioner skabte en paneuropæisk kulturel nyordning efter fascistisk mønster. Tesen forsøger Martin at eftervise med kortlægning af fascisternes organisatoriske engagement i de tre kulturelle domæner: ?ilmbranchen, det klassiske musikliv og litterære intellektuelle kredse. Blandt andet behandler Martin i sin bog, hvordan fascisterne dannede nye europæiske ?ilm-, forfatter- og komponistforbund med repræsentation efter nationale principper. Desuden gør Martin rede for, hvorledes især de tyske nationalsocialister 1 For eksempel belyste Mosse i The Nationalization of the Masses (1975, genoptrykt i 1991), hvordan fascisterne skabte en massemobiliserende kult med brug af nationale symboler. 2 Mosse: Fascist Revolution, ix-x. 3 Mosse: Fascist Revolution, x, 43.