debat anmeldelser CARIBISKE KONFLIKTER Poul Erik Olsen (red.): Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. Gads Forlag 2017, 405 s. Det har grundlæggende været en fornøjelse af læse bindet om Vestindien fra Danmark og kolonierne. Det er et ambitiøst og modigt foretagende at skrive en sammenhængende fortælling af denne slags, men grundlæggende indfries forhåbningerne – særligt drømmen om endelig at kunne pensionere Vore gamle tropekolonier, der siden 1950’erne har været hovedværket om emnet, men hvis temmeligt ensidige fokus på koloniernes danske magthavere længe har fremstået både forældet og misvisende.1 Hvor den ældre litteratur således fortalte historien om kolonien som historien om koloniadministrationen – historien om guvernører og andre hvide mænd – leverer Vestindien først og fremmest en langt mere inkluderende skildring. For første gang ?indes der nu en bred fremstilling af kolonihistorien, hvori de ufrie selv spiller en egentlig rolle i historien. Jeg kan kun komme med enkelte anker imod fremstillingen, og de interesserer muligvis kun mig selv. Bogen åbner stærkt med et rammesættende kapitel forfattet af Gunvor Simonsen, der beskriver koloniseringen af Caribien, kolonisamfundet og slavehandlen i et bredt atlantisk perspektiv. Jeg spår, at dette kapitel vil ende som pensum i oversigtskurser på universiteterne i årtier frem. Hvis jeg selv kun måtte anbefale mine studerende én enkelt tekst om Atlantens slaveri, ville valget falde på denne. Kapitlet er både koncist og vidtfavnende og lykkes med at balancere de økonomiske og kulturelle sider af kolonialismen – en balance, der også er en generel styrke ved bogen i sin helhed. Uden at gøre læseren opmærksom herpå opdateres det 1 Det samme kan siges om Hornbys lidt nyere Kolonierne i Vestindien, der bidrog med et økonomisk perspektiv, men kun forstærkede det ensidige blik på koloniens sociale virkelighed.