”ET AFSLUTTET HELE” INFORMATIONSFORSTÅELSER I ILLUSTRERET TIDENDE 1859-1924.  LAURA SKOUVIG Begivenhederne følger rask ovenpå hinanden; det er dagbladenes opgave ved hjælp af de op?indelser, som den menneskelige kløgt har udtænkt og gjort sig til alles ejendom, at gengive disse med den størst mulige hurtighed. Anderledes forholder det sig med et ugeblad. Taber dette noget med hensyn til nyhedernes friskhed, vinder det derved, at der indrømmes dette tid til at samle dagsbegivenhederne til et mere afsluttet hele.1 Sådan skrev redaktionen i sin første henvendelse til læserne af det nye illustrerede ugemagasin, Illustreret Tidende (1859-1924), der udkom første gang i 1859. Bladet var et mediemæssigt nybrud i dansk sammenhæng og det især på grund af anvendelsen og kvaliteten af de anvendte illustrationer. Det rettede sig mod det dannede borgerskab i København og indeholdt udover kunst og litteratur også nyheder om politik, begivenheder i ind- og udland og videnskab. Selv om borgerskabet i 1800-tallets Danmark havde forskellige genrer til rådighed til håndtering af de nye former for information, der opstod i kølvandet på telegrafen og telegrambureauernes spredning af information om politiske nyheder og begivenheder hjemme- som udefra, mente redaktionen, at der var behov for et illustreret ugeblad. Beskrivelsen af begivenhedernes hastige udvikling og pressens informationer om samme slog en lignende fornemmelse an af det fænomen, vi i dag omtaler som information overload, og som betegner en følelse af ikke at kunne styre, kontrollere og organisere information, fordi den kommer i uanede mængder og former og med accelererende hastighed. Oplevelsen af information overload er således langt fra ny, og den kan spores tilbage til antikkens lærde og i den tidligmoderne periode, som den amerikanske boghistoriker Ann Blair viser.2 Med kun en ugentlig udgivelse havde Illustreret Tidende tid til at ?iltrere og samle begivenhederne og på denne måde modvirke fornemmelsen af uoverskuelighed. Redaktionens henvendelse til læserne kan ses som udtryk for det, som i retorisk genreteori de?ineres som ”a perceived social need for information”.3 Det1 Illustreret Tidende (herefter IT), 1 (1), 1859, s. 1. Der anvendes nutidig retskrivning. 2 Blair: Too much, s. 11-62. 3 Bazerman et al., ’Production of Information’, s. 457.