2 LIVSMOD Fortællinger gør os elastiske Fortællingen er blevet erklæret død ?lere gange, men den lever endnu. I bedste velgående. Vi kan åbenbart ikke leve uden de oplevelser og indsigter, vi får gennem litteraturen og fortællingerne. Nogle af os foretrækker dem i papirudgave. Andre lytter til fortællinger, mens vi lægger tøj sammen eller går en tur. Andre igen ser Net?lix eller lytter til Podcast. Vi lever med fortællinger, og vi lever af fortællinger. Nøglen til håb Jeg læste engang en historie om en jødisk familie i Spanien, der tilbage i 1400-tallet, ligesom alle andre jøder, blev udvist af landet. Familien havde boet i Toledo, men nu blev de tvunget til at lukke deres hus og efterlade stort set alt, hvad de ejede og havde. Familiens overhoved, den gamle bedstefar, ?lygtede sammen med hele sin slægt. Det var ham, der lukkede døren bag dem og drejede nøglen om. En sidste gang. Han lagde nøglen i lommen, som han så tit havde gjort, men nu var alting anderledes. De begyndte deres lange vandring. Med tunge skridt og uden at se sig tilbage. De bosatte sig i et andet land. Alt var fremmed for dem, og særligt den gamle bedstefar havde svært ved alt det nye. Han kunne ikke omstille sig. De gamle jødiske traditioner blev næsten endnu vigtigere for dem, og hvert år til påske læste de om udfrielsen fra Ægypten, ligesom generation efter generation havde gjort før dem. Men i det fremmede ?ik de også en ny tradition. Ved denne særlige lejlighed tog bedstefaderen nøglen frem til huset i Toledo og fortalte børn, børnebørn og oldebørn deres slægtshistorie. Historien om deres rødder i Spanien og deres hus, som de havde efterladt. Han sluttede altid med at sige: Husk at vi har et hus i Spanien. Det her er nøglen til det. Pas på den, så vi en dag kan vende tilbage. Og nøglen blev et klenodie i familien. I femhundrede år fortalte man hvert år hinanden historien til påske. Og nøglen var ikke længere bare en nøgle, den var blevet et symbol – eller den var blevet en fortælling om at håbe. Et håb med en fortælling om, at deres familie ikke altid har været fremmede. Der var engang, hvor det var anderledes, og engang vil det blive anderledes igen. Jeg tror, fortællingen om nøglen var med til at forme dem som mennesker, både med en fortid og en fremtid. Bibelen i litteraturen Bibelen er fyldt af fortællinger som denne. De store fortællinger, den slags der sætter os ind i sammenhæng og udvider horisonten. Den slags fortællinger, der fungerer som en et spejl for eksistensen og et lys i Vi har brug for fortællinger at varme eksistensen på, her i de kommende kolde og mørke måneder
mollevangskirken 1 mollevangskirken 2 mollevangskirken 3 mollevangskirken 4 mollevangskirken 5 mollevangskirken 6 mollevangskirken 7 mollevangskirken 8 mollevangskirken 9 mollevangskirken 10 mollevangskirken 11 mollevangskirken 12 mollevangskirken 13 mollevangskirken 14 mollevangskirken 15 mollevangskirken 16 2020_01 2020_02 2020_03