7 Kapitel 1 Badeklubben Badeklubben bestod af tre medlemmer. Sådan havde det været siden Birthe gik på pension. Klubben var blevet grundlagt af Jan og Kirsten året forinden, og dengang havde de bare mødtes en gang imellem når vejret var godt, og når de begge to var i nærheden. Jan havde ment, at det var en god idé at få Birthe med. »Tre er et godt antal«, sagde han, når nogen spurgte. Med Birthe i klubben kunne han også sige »mine damer« eller »Jans damer«, en betegnelse han ihærdigt forsøgte at udbrede i lokalområdet. Når alt kom til alt, var det jo Birthe det handlede om – ikke at der var noget galt med Kirsten. Hun havde jo også været der lige siden gymnasietiden, men det havde bare altid været på en helt anden måde. Det var Birthe, der som forhenværende folkeskolelærer lagde programmet. Jan havde jo også været lærer, men det var i gymnasiet, og han var helt enig i, at det måtte være Birthe som var bedst til at stå for den slags. Her i sommerperioden var der to daglige lektioner som for det meste bestod af fem dobbeltserier med henholdsvis svømning og strandøvelser. Alt skulle foregå i nøgen tilstand, så nervecellerne kunne skrige af fryd. Øvelserne bestod som oftest i at løbe rundt på stranden mens man bevægede armene i gymnastiske bevægelser. Birthe og Kirsten hujede som regel imens, men Jan kunne normalt ikke fi nde en lyd der passede til det spejlbillede han havde nikket til inden han gik hjemmefra. Derfor forblev han under denne del mest tavs og ofte med et let beklagende smil. Når de svømmede var Jan derimod i sit rette element. Her havde damerne ikke, og i særdeleshed Kirsten, luft til så megen lyd. Når hun af og til prøvede,
torsten_tranum 1 torsten_tranum 2 torsten_tranum 3 torsten_tranum 4 torsten_tranum 5 torsten_tranum 6 torsten_tranum 7 torsten_tranum 8 torsten_tranum 9 torsten_tranum 10 torsten_tranum 11