AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: kmaar@km.dk / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 Biskoppens NYHEDSBREV JUNI 2017 Kirke og samfund Det er dejligt at kunne begynde det her nyhedsbrev med en konstatering af, at sommeren er her, og at sommerferien venter lige om hjørnet. Sommerferien er god at glæde sig til. Når den først er begyndt, går man nogle gange rundt og ærgrer sig over, at den snart er forbi. Personligt ser jeg mest frem til at sidde og kigge ind i en grøn busk og fi ntænke. Hvis jeg ellers får lov til det. Og så er der selvfølgelig altid en bog eller to, der skal læses. Lige for øjeblikket er der en bog, jeg er særligt optaget af. Den handler om den engelske kirke, men den handler såmænd også lidt om vores egen folkekirke. For selvom der er rigtig mange forskelle mellem den engelske kirke og den danske folkekirke, minder de også om hinanden på nogle punkter. Bogen hedder, oversat til dansk: ”Det var kirken, der var” og den bærer undertitlen ”Hvordan den engelske kirke mistede det engelsk folk”. Alene titlen og undertitlen kan godt, trods sommervarmen, få det til at gyse lidt i en. En kirke, der pludselig er blevet til fortid, og en kirke, der mister sit folk. Dén bog vil jeg godt nok nødigt læse om den danske folkekirke om tyve år. For, som sagt, de to kirker minder lidt om hinanden, idet de traditionelt begge har været tilstede i henholdsvis det engelske og danske samfund på en meget selvfølgelig måde. Ifølge bogens to forfattere var den engelske kirke endnu op i 1980’erne kendetegnet ved en folkelig opbakning og lokal forankring, som gjorde, at relativt mange følte sig hjemme her. Men noget gik galt. Den korte forklaring er, at kirken blev hængende i sin egen fortid og sine stolte konservative traditioner og nægtede at forandre sig i takt med det samfund, den var en del af. Selvfølgelig skal en kirke ikke bevidstløst følge efter, hvad tiden dikterer, men kirkens folk var for eksempel så optagede af at diskutere kvinders eller homoseksuelles adgang til embedet, at de ikke registrerede, at samfundets holdninger til begge dele havde ændret sig drastisk. På disse og andre områder oplevede det engelske folk det, som om deres kirke havde vendt ryggen til dem, og det har siden medvirket til et samfund, hvor den del af befolkningen, der kalder sig kristne, nu er et mindretal i forhold til dem, der siger, at de ikke tilhører en religion. Det er voldsomt! Vi bygger på en anden tradition i Danmark, hvor kirke og samfund i højere grad har bevæget sig sammen, og hvor man ikke har været bange for tidsånden. Men eksemplet fra England tjener som en alvorlig advarsel om, at kirken aldrig må tabe sin samtid og sit folk af syne og lukke sig inde i sine egne små indforståede diskussioner. Kirken må aldrig blive selvoptaget! NÆSTE NYHEDSBREV KOMMER SEPTEMBER 2017 Henrik Wigh-Poulsen biskop over Aarhus Stift